Tandlægeforeningen har forhandlet sig frem til en ny tandlægeoverenskomst, og den byder på en forlængelse af indkaldeintervallerne for sunde og raske patienter. Sund fornuft, mener Tandlægeforeningens forhandlingsleder, ikke mindst fordi de frigjorte midler skal tilgodese den forventede stigning i antallet af PA-ydelser.

Foto:Gitte Skov
» Det kan ikke være meningen, at nogle få kolleger skal kunne skumme fløden med et forbrug, der ikke er fagligt velbegrundet, siger Bjørn Haulrig, formand for Tandlægeforeningens forhandlingsudvalg.

Forhandlingerne faldt på plads natten til den 27. maj, og hvis overenskomsten bliver endeligt godkendt, træder den i kraft den 1. oktober 2010. Der er tale om den overenskomst, der før i tiden blev kaldt »sygesikringsoverenskomsten«.

Længere indkaldeintervaller er sund fornuft
Tandlægeforeningens forhandlingsleder for privat praksis, Bjørn Haulrig, er godt tilfreds med forhandlingsresultatet. Det lykkedes nemlig i den sidste ende at få RLTN til at droppe nogle af de krav, som Tandlægeforeningen ikke kunne have levet med. Og den kommende forlængelse af indkaldeintervallerne for sunde og raske patienter finder TF-forhandlingslederen fagligt korrekt.

– Indkaldeintervallerne for patienter med meget god tandsundhed skal forlænges. Det sker på baggrund af den generelt forbedrede tandsundhed. De frigjorte midler skal tilgodese den forventede stigning i antallet af PA-ydelser. Det synes jeg er sund fornuft. Det er jo en kendt sag, at nogle patienter har rigtig god tandsundhed. Dem kan man sagtens nøjes med at indkalde til en RDU eksempelvis hver 16. måned. Dette kan give den positive sidegevinst, at de lange ventetider, der er på nogle klinikker, bliver reduceret, siger Bjørn Haulrig og pointerer samtidig, at det fortsat vil være den enkelte tandlæges faglige vurdering, der afgør, hvor lange indkaldeintervallerne skal være.

Gulerod til kvalitetsudvikling
Det lykkedes samtidig også at få RLTN til at anerkende, at det koster penge at indføre Den Danske Kvalitetsmodel.

– Vi har aftalt, at arbejdet med kvalitetsudvikling inden for privat praksis fortsætter. Og vi har forhandlet os frem til et engangshonorar på 7.500 kr. til tandlægeenheder, der tilslutter sig Den Danske Kvalitetsmodel i 2011 eller 2012. Det er et symbolsk beløb, som ikke skal dække omkostningerne, men snarere betragtes som en gulerod for at tilslutte sig netop denne kvalitetsmodel – og så er beløbet det samme, som de praktiserende læger har fået tilbudt, understreger Bjørn Haulrig.

Maksimumgrænse for konkrete ydelser med tilskud
Derudover vil der fremover også blive indført mere kontrol med ydelsesmønstrene. Konkret får samarbejdsudvalgene i hver enkelt region mulighed for at fastsætte en maksimumgrænse for den enkelte yder vedr. en eller flere ydelser. Maksimumgrænsen berører dog kun tilskuddet. Patienterne kan stadig blive behandlet og skal så stadig betale patientandelen.

– I dag kan samarbejdsudvalgene tildele advarsler og pålægge bod. Nu bliver det så derudover muligt for samarbejdsudvalgene at fastsætte en øvre grænse. Men det vil først ske efter en grundig undersøgelse. Jeg synes, det er udtryk for et sundt princip. Det kan ikke være meningen, at nogle få kolleger skal kunne skumme fløden med et forbrug, der ikke er fagligt velbegrundet, siger Bjørn Haulrig.

Samtidig oplyser Danske Regioner, at maksimumgrænser for ydelser også indgår i overenskomsterne med de praktiserende læger, fysioterapeuterne og kiropraktorerne.
Ydelsesbeskrivelsen for »individuel forebyggende behandling« (IFB) skal ifølge den nye tandlægeoverenskomst også præciseres. Der bliver derfor nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, om der via yderligere præciseringer kan opnås en bedre sikkerhed for, at ydelsen anvendes målrettet til forebyggelse ved konstateret forekomst af sygdom.

Claus Jørgensen, kommunikationschef, Tandlægeforeningen