Dansk Selskab for Parodontologi
        
Afdeling for Parodontologi 
Nørre Allé 20
2200 København N
Denmark

Email:  info@dspnet.dk
Websitewww.dspnet.dk
       


Bestyrelsen

Formand
Palle Holmstrup

Kasserer
Anders Nissen

Sekretær
Morten Grauballe

Medlem
Daniel Belstrøm

Medlem          Christian Damgaard




Danish Academy of Periodontology

Department of Periodontology
Noerre Allé 20
DK-2200
Copenhagen N
Denmark






Current Articles | Categories | Search | Syndication

Dansk Selskab til Studiet af Parodontologi - Parodontitis i teori og praksis

Dansk Selskab til Studiet af Parodontologi har eksisteret siden 1953, og har pt. ca. 160 medlemmer.
Foto:Illustra
Dansk Selskab til Studiet af Parodontologi har eksisteret siden 1953, og har pt. ca. 160 medlemmer.
Som medlem af Dansk Selskab til Studiet af Parodontologi får man adgang til 4-5 aftenkurser om året, der alle omhandler forskellige aspekter af parodontologien. I kurserne lægges der vægt på evidens – og så er der ofte helt jordnære kliniske indfaldsvinkler til emnet. Selskabet har eksisteret siden 1953, og har pt. ca. 160 medlemmer.

 

Tandlægebladet har bedt formand for selskabet, professor Palle Holmstrup fra Tandlægeskolen i København, svare på spørgsmål om selskabet.

Hvilken type arrangementer afholder I?
– Foredrag og kurser med parodontologisk indhold primært for praktiserende tandlæger.

Hvad kan emnerne være?
– Vi har bl.a. været omkring genetikkens betydning for parodontitisudvikling, inflammationens betydning, årsager til peri-implantitis og fremtidens behandlingsmuligheder.

Hvem er kursusgiverne?
– Kursusgiverne er typisk videnskabelige medarbejdere fra de parodontologiske institutter rundt om i verden. Vi har haft mange fra Norden, men planerne går i retning af i højere grad at inddrage de bedste fra oversøiske universiteter.

Hvor ofte holder I kurser?
– Ca. 4-5 aftenmøder om året.

Er det forskelligt hvor i landet?
– Det er primært i Københavns-området.

Hvad er jeres faglige formål?
– At styrke kendskabet til sygdomsudvikling og behandling af marginal parodontitis og peri-implantitis.

Er der et socialt element? Hvordan kommer det til udtryk?
– Der er ofte spisning før møderne.

Hvad er forskellen på jer og Dansk Parodontologisk Selskab?
– Det er primært geografisk betinget, at der findes to selskaber.

 


 

ANBEFALING:

Tandlæge, ph.d. Johanne Kongstad anbefaler selskabet
Tandlæge, ph.d. Johanne Kongstad anbefaler selskabet
Tandlæge, ph.d. Johanne Kongstad, 37 år, er ansat på Tandlægeskolen i København.
Hun har været medlem af Dansk Selskab til Studiet af Parodontologi i snart ti år.

 

Hvem skal melde sig ind i Dansk Selskab til Studiet af Parodontologi?
– Enhver tandlæge, som har interesse for parodontologien – og det burde alle vel i princippet have, da det involverer mange aspekter af tandlægens arbejde. Mange af foredragene er praksisorienterede, og så lægges der vægt på, at der er evidens bag.

Hvad er det bedste ved at være medlem af selskabet?
– Det er fagligt meget inspirerende, men der er også et socialt aspekt. Det er sjovt og givende at møde kollegaer, der har den samme faglige interesse som én selv.



Oprettet: 24-08-2010